Patrick Lilius
Jeg er specialist i læring og har gennem hele mit profesionelle liv tilrettelagt udviklingsforløb på både individ og gruppeniveau.
Jeg brænder for at identificere og udtænke de bedste metoder for læring, som fører til reel adfærdsforandring. Én ting er at lære noget nyt, men først når denne viden integreres i hverdagen, vil reel adfærdsforandring opstå. Og jeg bliver særligt begejstret, når jeg kan kombinere teknologi og læring. Således har jeg mere end ti års erfaring med digital læring samt uddannelses- og kursusdesign, og kan derfor tilrettelægge forløb med vedvarende impact.
Jeg elsker høj kvalitet. Det forekommer mig derfor også naturligt at udtænke tekniske beslutninger i forhold til funktionalitet og implementering, således at der udvikles løsninger til netop dine behov for både nu’et og fremtiden. Mit samarbejde med CultureLead går derfor typisk også på sparring omkring konceptualisering og implementering af læringsforløb, der virkelig rykker.