Rasmus Kragh
Ledere, beslutningstagere og elitesportsudøvere kontakter mig, når de har brug for hjælp til at flytte sig. Alt hvad jeg gør har til formål at støtte mennesker i at nå toppen af deres egne bjerge - både i den indre og ydre verden.
Jeg er nysgerrig af sind, high performer af hjerne og hjerte, og tror på at der altid findes en anden og bedre vej. Jeg har selv været ramt af stress og depression og har derfor indsigt fra begge sider af mønten. I mine forløb er naturen oftest et bærende element.
Jeg har baggrund som elitesportsudøver, bjergbestiger og sergent og har i flere år ledet ekspeditioner gennem verdens ekstreme egne. Jeg er uddannet Master Practitioner fra Copenhagen Coaching Center med den højeste akkreditering hos EMCC.
I offentligheden er jeg bedst kendt som den eneste dansker, der har besteget Mount Everest uden medbragt ilt - en rejse skildret i to anmelderroste dokumentarfilm (DR1, 2021) og i bogen "Egotrip" (Lindhardt & Ringhof 2020).
I januar 2025 nåede jeg som den første dansker Sydpolen alene: 1130 kilometer på ski gennem Antarktis og 63 dage i eget selskab.
Senest har jeg deltaget i tiende sæson af Alene i Vildmarken på dansk tv.
Jeg samarbejder med CultureLead omkring begivenheder og fællesskaber, hvor naturen, kroppen og det ærlige møde er fundamentet. Vi er drevet af det samme: at skabe rum, hvor mennesker kan se ærligt, modigt og handlekraftigt på deres liv og derfra sætte retning.